Ifølge selskabets vedtægter består bestyrelsen - foruden medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer - af mindst 3 og højst 8 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer som vælges for et år ad gangen.Fratrædende medlemmer kan genvælges. I Flügger er det kutyme med 4 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter. Ved bestyrelsens sammensætning tilstræbes at 3 medlemmer er uafhængige af selskabet, hovedaktionæren og væsentlige leverandør- eller kundeinteresser samt at 1 medlem indstilles af hovedaktionæren.
Ifølge selskabets vedtægter ansætter bestyrelsen en eller to direktører, heraf en administrerende direktør, til den daglige ledelse af selskabet under tilsyn af bestyrelsen.
Efter mange år med hovedaktionæren som ene direktør valgte bestyrelsen at udvide direktionen med Søren P. Olesen i oktober 2002. Der er etableret et godt og gnidningsfrit samarbejde i direktionen og med bestyrelsen. I seneste forretningsår har bestyrelse og direktion haft samarbejdet til diskussion med henblik på at sikre korrekt og god selskabsledelse.
Det resulterede i en ny forretningsorden for bestyrelsen - klik her>>