En international koncern med afsæt i det nordiske
Om Flügger group
CSR
Flügger yder støtte mod ufred og vold bag hjemmets fire vægge.

Danner er en privat humanitær organisation, som hvert år hjælper over 1000 kvinder og børn, som må tåle en utryg tilværelse – selv i deres eget hjem. Gennem tilbud om støtte og trygge rammer hjælper Danner de voldsudsatte til at komme ud af volden og ind i en mere sikker fremtid. Det arbejde vil Flügger fra og med 2012 støtte hvert år.

De ofte "usynlige" problemer i hjemmene forsvinder ikke af sig selv. Derfor har Flügger sagt ja tak til at deltage i ’rund ned’ ordningen, hvor danske virksomheder runder ned til nærmeste hele 100.000 ved årsregnskabet og donerer forskellen til Danner. Flügger har i år doneret et beskedent beløb på 12.147 kr., som er en afrunding af 35.812.147. Det donerede beløb vil selvfølgelig variere fra år til år.

Vold i hjemmet er et samfundsanliggende. Der, hvor Danner især gør en forskel, er gennem de åbne telefonlinjer, hvor man kan henvende sig, hvis man er udsat for vold. Det kan være svært at bryde ud af et voldeligt forhold, bl.a. fordi de ofte uforudsigelige skift mellem ømhed og vold kan være meget forvirrende og føre til stor følelsesmæssig forvirring. Men det første skridt er netop at bryde skammen og bede om hjælp. Og her står Danner klar med forståelse, erfaring og hjælp til at komme videre og ud af volden.

Med sin stærke position på det danske marked for maling er Flügger tilstede med sine produkter i mere end halvdelen af alle danske hjem. ”Der tales så meget om CSR og virksomheders sociale ansvar. Og man skal nok passe på med at tro, at virksomheder, kan løse alle verdens problemer. Men vi ser det som et naturligt sted at tilbyde vores støtte bag hjemmets fire vægge. Hvis støtten så også kan være med til at sætte fokus på de ’usynlige’ problemer i danske familier, så er det mit håb, at vi år for år kan være med til at gøre en forskel sammen med Danner og de andre virksomheder, som også yder deres støtte,” siger CEO for Flügger A/S Søren P. Olesen.

Læs mere om Danner.

» flugger.dk   |   » flugger.se   |   » flugger.no   |   » flugger.pl   |   » flugger.is   |   » flugger.cn   | 

» Kontakt    |   » Disclaimer