Vores mest populære produkter er også de mest skånsomme for miljøet
Miljø
Flügger nøjes ikke med at tænke på miljøet. Vi gør noget ved det.

Vores fabrikker er indrettet med omtanke for miljøet
Vores danske fabrik i Kolding samt den svenske fabrik i Bollebygd er certificeret efter ISO14001. Det betyder, at vi arbejder seriøst med miljøet og, at vi løbende bliver kontrolleret af miljørevisionsvirksomheden Bureau Veritas. Med ISO certificeringen forpligter vi os samtidig til at forbedre os hvert år.


Vores produkter er fremstillet med omtanke for miljøet
Vores allermest populære produkter er mærket med EU blomsten. Produkter med EU blomsten lever op til en række krav:

For hver kvadratmeter du maler, sætter EU blomsten grænser for, hvor meget forurening, der er udledt. Det gælder lige fra vores leverandører af råvarer og frem til den færdige spand maling. Selv malingens holdbarhed på din væg er med i regnestykket, når EU blomsten tildeles. For jo sjældnere du maler, des mindre forurener du. Og vores maling holder længe.


Vi skærer ned på forbruget af energi og brændstof
Som et led i virksomhedens samlede strategi frem mod 2013 har vi sat os nogle klare mål, som skal gavne miljøet. Blandt andet vil vi reducere koncernens samlede energiforbrug med 20 %. For at nå dette mål, har vi iværksat en omfattende kortlægning af energiforbruget på vores fabrikker. Hver elpære og ventilator endevendes for at afsløre skjulte energi-slugere.


Frem mod 2013 vil vi reducere forbruget af brændstof med 10 %. På den måde kan vi mindske udslippet af CO2 betragteligt. For at nå dette mål omlægger vi vores ruter og optimerer vores distribution. Flügger-lastbiler skal nemlig ikke køre en eneste overflødig kilometer.

» flugger.dk   |   » flugger.se   |   » flugger.no   |   » flugger.pl   |   » flugger.is   |   » flugger.cn   | 

» Kontakt    |   » Disclaimer