Søren P. Olesen og Ulf Schnack udgør direktionen i Flügger
» Læs om dem
Corporate Governance
Som led i et selskabs oplysningsforpligtelser har OMX Den Nordiske Børs København besluttet, at de reviderede “Anbefalinger for god selskabsledelse” skal gælde for regnskabsår, som begynder i januar 2006 eller senere.

Det er bestyrelsens og direktionens opfattelse, at Flügger i væsentlighed efterlever de anførte anbefalinger med følgende afvigelser:

 

Kapital- og aktiestruktur

 

Vi har anført, at bestyrelsen finder den aktuelle opdeling i A- og B-aktier hensigtsmæssig og derfor ikke har aktuelle planer – eller mulighed – for at ændre herpå.

 

Åbenhed og gennemsigtighed

 

Det er Flügger politik at være åben og ærlig, men vi har fx valgt at informere om den samlede honorering af bestyrelse og den samlede honorering af direktionen, idet vi finder oplysninger på individuelt plan har begrænset relevans for aktionærkredsen. Vi har endvidere fravalgt at bringe orienteringer på engelsk med baggrund i, at kun 1½ % af selskabets navnenoterede aktionærer er bosiddende uden for Skandinavien.

 

Bestyrelsens sammensætning og vederlag

 

I Flügger er det kutyme med 4 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter. Ved bestyrelsens sammensætning tilstræbes, at 3 medlemmer er uafhængige af selskabet, hovedaktionæren og væsentlige leverandør- eller kundeinteresser, samt at 1 medlem indstilles af hovedaktionæren. Vi har valgt at afstå fra at fastsætte en aldersgrænse, idet man ønsker i særlige tilfælde at kunne disponere frit. På vegne af alle aktionærer indstiller hovedaktionæren vederlag til bestyrelsen. Såfremt der er aftalt væsentlige ændringer, vil aktionærerne blive orienteret på den ordinære generalforsamling. Uddybende information angående bestyrelsesarbejdet fremgår af "Forretningsorden for bestyrelsen".

 

Aktieoptioner, incitamentsprogrammer mv.

 

Flügger har valgt at afstå fra at anvende incitamentsprogrammer til såvel bestyrelsen som direktion. Den administrerende direktør har en fast løn plus bonus, som er relateret til selskabets top- og bundlinje. Ledende medarbejdere har ligeledes en bonusaftale, som er relateret til koncernens balance scorecard og personlige mål. Selskabet har siden 2005 tilbudt danske medarbejdere at modtage medarbejderobligationer mod reduceret løn.

 

Anvendelse af udvalg og kommissioner

 

Flügger har valgt at afstå fra at nedsætte udvalg og kommissioner vedrørende nominering, vederlag og revision. Baggrunden for denne beslutning er, at bestyrelse og direktion er tilstrækkelig snæver og velfungerende, så disse kan udelades. Det udelukker ikke, at man lejlighedsvis benytter sig af ekstern bistand.

 

 

Forretningsorden for bestyrelsen - klik her »

Detaljeret stillingtagen til "Anbefalinger for god selskabsledelse" - Klik her »

» flugger.dk   |   » flugger.se   |   » flugger.no   |   » flugger.pl   |   » flugger.is   |   » flugger.cn   | 

» Kontakt    |   » Disclaimer