Flügger er et familieaktieselskab, hvis B-aktier blev introduceret på Københavns Fondsbørs i efteråret 1983 til kurs 52 omregnet til aktuel aktiestørrelse og korrigeret for udstedte fondsaktier.
Motivet for børsintroduktionen var primært at give selskabet, med et væsentligt hjemmemarkedssalg, den opmærksomhed og PR-værdi, som et børsnoteret selskab opnår.
Sekundært var motivet, at familieaktionærerne efterfølgende kunne vælge at reducere deres andel i selskabet. Selskabet har siden børsintroduktionen valgt at afstå fra at hente kapital over børsen.
Selskabets stabile indtjening og positive pengestrøm har tilladt aktietilbagekøb siden midt i 90’erne, svarende til ca. 23 % af den oprindelige aktiekapital, til en gennemsnitlig anskaffelseskurs på 218. I år 2000 og 2003, hvor beholdningen nærmede sig 10 %, blev den anvendt til nedskrivning af aktiekapitalen. I foråret 2006 blev aktiekapitalen yderligere nedskrevet med 5,7 %. For ikke at påvirke kursen afstår selskabet fra at annoncere aktietilbagekøb.
Det er fortsat hensigten at være noteret på OMX Den nordiske Børs København idet ledelsen er af den opfattelse, at børsnoteringen bidrager til markedsføringen, giver professionalisme i ledelses- og bestyrelsesarbejdet, troværdighed samt gør Flügger til en attraktiv arbejdsplads.
Flügger kursen pr. 30. april siden 1983