Malene Landgreen – Når farver skaber oplevelser

Den 25. marts 2017 indgik Flügger et samarbejde med Kunstforeningen Gammel Strand i København. Således leverede vi farvesætning og produkter til den danske billedkunstner Malene Landgreens soloudstilling 'Artistic Reality'. Her arbejdede billedkunstneren med maleriet i mange udtryk og former, der breder sig ud til vægge, lofter og paneler og videre til nye medier, der alle havde til formål at udfordre lærredsmaleriets rumlige muligheder med installatoriske opsætninger og fotostater, der ændrer rumfornemmelsen. 

I filmen nedenfor kan du se et lille udklip af et interview med billedkunstner Malene Landgreen om hendes forhold til farver og den kreative proces, samt et lille udvalg af værker, der blev præsenteret på Kunstforeningen Gammel Strand.

Se med her, når farver skaber oplevelser!