Forside / Road to Rome
Road to Rome
Er du malerlærling (18+)? Deltag i konkurrencen om at vinde en eksklusiv tur til Rom og oplev Salon Roma 2026. Upload en kort video (20–60 sek) og vis os dit bedste maler-move!
Din chance for at vinde en tur til Salon Roma 2026
Road to Rome er en konkurrence for dig, der er malerlærling og vil vise, hvad du kan. Du deltager med en kort video, hvor du viser dit bedste maler-move. Skarpe kanter. Smooth finish. Eller en detalje, der sidder lige i skabet.
Hvis du vinder, får du muligheden for at opleve Salon Roma 2026 i Rom. Et internationalt event, hvor håndværket er i centrum. Du ser teknikkerne tæt på, får nye idéer og oplever, hvordan malerfaget også kan se ud.
For at se denne video skal du acceptere marketing cookies.
Tilmeldingsfrist
Skal du være med i konkurrencen?
Så send os dit bidrag inden d. 28. april 2026!
Sådan deltager du
Få det hurtige overblik over, hvad du skal have styr på for at deltage i Road to Rome. Vi har gjort det enkelt, så du kan fokusere på det vigtigste: dit håndværk og en video, der viser det fra sin bedste side.
1. Tjek krav for deltagelse
Se mere mindre
Før du giver dig i kast med at filme så husk at tjekke, at du lever op til kravene for deltagelse:
- Du skal være malerlærling i Danmark
- Du skal være fyldt 18 år, når du tilmelder dig.
- Ansatte i Flügger (inkl. franchise) og nærmeste familie kan ikke deltage.
2. Optag video
Se mere mindre
Optag en inspirerende video på 20–60 sekunder, hvor du viser, hvad du kan.
Det kan være en skarp beskæring, en flot overflade, et fedt farvespil eller en teknik, du virkelig har styr på.
Sørg for at min. 1 Flügger-produkt er synligt i videoen.
Vigtigt: Videoen skal være dit eget værk og må ikke bryde andres rettigheder eller være stødende/ulovlig.
3. Udfyld formular
Se mere mindre
Upload videoen via konkurrencens formular her og udfyld dine oplysninger.
Når vinderne er fundet, bliver vinderne kontaktet direkte og offentliggjort.
Hvad kan du filme?
Din video er din mulighed for at vise, hvad du kan. Det gode håndværk. Det sikre greb. Og stoltheden, når noget bare sidder lige i skabet. I den her konkurrence bestemmer du selv, hvad du vil vise – og hvordan du vil vise det. Det må gerne være teknisk. Det må gerne være kreativt. Bare det er ægte håndværk, du kan stå inde for.
Kreativitet er en del af bedømmelsen, så giv gerne filmen dit eget twist. Du kan også lade dig inspirere af årets tema: “The Light of the Eternal City”. Temaet er en reference til Rom og alt det, der gør en overflade levende.
Krav og vilkår
Her får du et overblik over de vigtigste rammer for Road to Rome. Afsnittet forklarer, hvem der kan deltage, hvilke krav der gælder for dit bidrag, og hvordan videoerne bliver vurderet. Hvis du vil være helt sikker på detaljerne, kan du hente de fulde konkurrencebetingelser og læse Flüggers privatlivspolitik.
Arrangør
- Konkurrencen afholdes af Flügger Denmark A/S (’’Flügger’’)
Deltagerkrav
- Deltagelse er åben for malerlærlinge i Danmark.
- Deltagerne skal være fyldt 18 år på tidspunktet for tilmelding.
- Ansatte i Flügger, franchisebutikker eller familiemedlemmer til ansatte kan ikke deltage.
Formatkrav
- Deltag ved at indsende en inspirerende video på 20–60 sekunder, der viser det fede ved malerhåndværket: teknik, detaljer, design, farver, proces eller andre faglige styrker.
- Videoen skal vise minimum 1 Flügger-produkt.
- Videoen uploades via konkurrencens officielle tilmeldingsformular her.
Samtykke til brug af materiale
Ved at deltage accepterer du, at Flügger får:
- Brugsret til din video i 3 år til brug på sociale medier, hjemmeside, trykte materialer og andet markedsføringsmateriale.
- Ret til før, under og efter turen at producere indhold med mig og redigere, tilpasse og klippe i materialet, til brug på Flüggers sociale medier, hjemmeside, trykte materialer og andet markedsføringsmateriale.
Udvælgelse af vindere
- Konkurrencen er præstationspræget, og videoerne vurderes kvalitativt.
- Et dommerpanel bestående af interne specialister i Flügger udvælger to vindere.
- Vinderne vælges ud fra faglighed, kreativitet, inspiration og håndværksmæssig kvalitet.
- Vinderne kontaktes direkte og offentliggøres senest d. 1. maj 2026 på Flüggers sociale medier og/eller hjemmeside.
Præmien
Der udvælges 2 vindere af konkurrencen.
Vinderne modtager:
- En tur til Salon Roma 2026 d. 28.-31. maj 2026 i Rom.
- Flybilletter, hotelophold, delvis forplejning og deltagelse i faglig event for dekorative bygningsmalere.
- Mulighed for at møde italienske malerlærlinge som en del af fagprogrammet.
Vinderne:
- Skal deltage i udvalgte obligatoriske programpunkter.
- Har fritid undervejs og forventes at udvise almindelig ansvarlig opførsel.
- Skal acceptere, at Flügger producerer SoMe indhold med dem før, under og efter turen (se afsnit om samtykke til brug af materiale).
- Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser.
Skattemæssige forhold
- Konkurrencen er skattepligtig som personlig indkomst.
- Eventuel skattemæssig behandling af præmien er vindernes eget ansvar og Flügger uvedkommende.
Rejsebetingelser og ansvar
- Deltagerne er selv ansvarlige for dokumenter, personlig sikkerhed, forsikring og overholdelse af retningslinjer oplyst af arrangøren.
- Manglende overholdelse af almindelig ansvarlig opførsel kan medføre bortvisning fra arrangementer uden kompensation.
Personoplysninger
- Flügger behandler personoplysninger i forbindelse med konkurrencen i overensstemmelse med virksomhedens privatlivspolitik.
- Oplysninger bruges til håndtering af deltagelse, kontakt til vindere samt eventuel offentliggørelse af vinderne.
- Samtykke til markedsføring produceret før, under og efter turen gives i overensstemmelse med afsnittet om samtykke til brug af materiale. Der skal afgives samtykke ved tilmeldingen.
Offentliggørelse af vindere
- Vinderne offentliggøres med navn og evt. billede/video på Flüggers platforme.
- Ved deltagelse accepterer du denne offentliggørelse (samtykke indhentes særskilt i forbindelse med deltagelse i konkurrencen).
Diskvalifikation
Flügger kan diskvalificere deltagere, der:
- Indsender materiale, der krænker ophavsret, tredjepartsrettigheder eller gældende lovgivning.
- Uploader indhold, der er stødende, ulovligt eller irrelevant.
- Afgiver materiale, som viser sig ikke at være eget værk.
Ændringer eller aflysning
- Flügger forbeholder sig retten til at ændre konkurrencen eller aflyse den, hvis særlige forhold nødvendiggør det. Deltagerne vil i så fald blive informeret.
Øvrige vilkår
- Konkurrencen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.
Præmien
Som vinder af Road to Rome får du en tur til Rom og muligheden for at opleve Salon Roma 2026. For en malerlærling er det en unik chance for at se, hvordan andre arbejder med teknik, finish og detaljer. Du kan få nye idéer med hjem inspireret af et internationalt fagmiljø med nogle af de største dekorative malere i verden.
Fly tur/retur til Rom
Flügger sørger for fly tur/retur, så det praktiske er på plads fra start. Du møder bare op og er klar.
Overnatning
Overnatning er inkluderet, så du kan fokusere på turens oplevelser. Der vil være delvis forplejning.
Oplev Salon Roma 2026
Som vinder får du mulighed for at opleve et internationalt event, hvor teknikker, detaljer og passion fylder rummet.
Om Salon
Siden starten i Belgien i 1992 er Salon vokset til verdens vigtigste samlingspunkt for dekorationsmalere. Her kan både fagfolk og besøgende opleve enestående håndværk, live-demonstrationer og møde nogle af de største mestre inden for faget.
Hvad er Salon?
Salon er et internationalt samlingspunkt for dekorative malere. Eventet startede i Belgien i 1992 og har siden 1996 været afholdt årligt. I dag regnes Salon som en af de vigtigste samlinger i malerfaget.
Under Salon udstiller og demonstrerer nogle af verdens dygtigste dekorationsmalere deres arbejde, og der bliver delt teknikker, materialer og faglig viden på tværs af lande. Besøgende kan desuden opleve live-demonstrationer og møde håndværkere, der holder traditionerne i live.
Hvor foregår det?
Salon afholdes i år i hjertet af Rom, hvor historie og kunst mødes. Klostergården ved Basilica di San Pietro in Vincoli danner rammerne for arrangementet, som blandt andet huser Michelangelos berømte statue af Moses fra 1515. Klosteret er desuden en perle af arkitektur fra den tidlige renæssance, og anses som værende et af de smukkeste i Rom.
De historiske omgivelser står med den centrale lokation i skarp kontrast til storbyens puls. Derudover er du fra Salon Roma 2026 i gåafstand til seværdigheder som Colosseum og Foro Romano
Tilmelding
Klar til at være med i Road to Rome? Udfyld formularen herunder og upload din video, så er dit bidrag med i konkurrencen. Har du spørgsmål undervejs, eller er du i tvivl om noget praktisk, så skriv til os på [email protected].
FAQ
Har du et hurtigt spørgsmål, før du sender din video ind? Her har vi samlet de ting, vi oftest bliver spurgt om. Mangler du stadig svar på noget, så kontakt os på [email protected].
Hvem kan deltage i Road to Rome?
Du kan deltage, hvis du er malerlærling i Danmark og minimum 18 år ved tilmeldingen. Derudover må du ikke være ansat i Flügger (inkl. franchises) eller nært beslægtet med en ansat.
Hvor lang skal videoen være, og hvordan sender jeg den ind?
Din video skal være 20–60 sekunder og maks. fylde 250 MB. Du sender den ind ved at uploade den i formularen her.
Hvad må videoen indeholde?
Videoen skal vise malerhåndværk og være dit eget bidrag. Fokus er på teknik, detaljer, design, farver, proces eller andre faglige styrker.
Der skal desuden være min. 1 Flügger-produkt synligt i videoen.
Hvordan bliver vinderne udvalgt?
Et dommerpanel af interne specialister i Flügger vurderer videoerne kvalitativt. Der lægges vægt på faglighed, kreativitet, inspiration og håndværksmæssig kvalitet. To vindere udvælges.
Hvornår får man svar, og hvor bliver vinderne offentliggjort?
Vinderne bliver kontaktet direkte og offentliggøres senest 1. maj 2026 på Flüggers sociale medier og/eller hjemmeside.
Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?
Du kan kontakte os på mail [email protected].