Forside / Salon Horsens 2025
Flügger x Salon
Malerfaget har været omdrejningspunktet for Flügger siden 1783.
I år fremhæver vi et særligt hjørne af malerfaget: de dekorative bygningsmalere. Gennem hundredvis af år har de dyrket og forfinet dekorationsmaleri, og vi kender dem særligt fra storslåede bygninger og kunstværker.
Den 8.-11. maj 2025 samles 75 af verdens bedste dekorative bygningsmalere til eventet Salon Horsens. De kommer fra alle verdenshjørner og vil i 4 dage vise smukke resultater og arbejde live med imponerende teknikker.





Flügger hylder håndværket
Flügger støtter Salon Horsens for at bakke op om håndværket.
Fordi vi er stolte af at være leverandører til malerfaget. Sammen forlænger vi materialers levetid og gør verden mere farverig.
Om Salon
Siden starten i Belgien i 1992 er Salon vokset til verdens vigtigste samlingspunkt for dekorationsmalere.
Her kan både fagfolk og besøgende opleve enestående håndværk, live-demonstrationer og møde nogle af de største mestre inden for faget.
Traditionen tro bliver der udført et unikt værk på stedet under årets tema, hvor flere motiver fra den nordiske mytologi flettes ind i et maleri på 5 x 2,5 meter.
Som malerfagets leverandør var det en nem beslutning at støtte Salon Horsens. Vi glæder os til at hylde håndværket sammen med verdenseliten, og ligefrem følge kunstværkerne blive malet for øjnene af os.
Sune Schnack, CEO i Flügger Group
Vi glæder os til at vise publikum vores håndværk og teknikker. Forhåbentlig spreder vi inspiration med vores store glæde ved vores fag.
Heidi Zilmer, arrangør af Salon Horsens 2025 og en af Danmarks mest anerkendte dekorationsmalere
Oplev Salon
Dørene åbnes af Dansk Dekorationsmalerlaug, som tager imod dekorationsmalere fra hele verden til Salon Horsens 2025 d. 8. – 11. maj i FÆNGSLET i Horsens.
Oplevelsen er gratis for publikum at besøge på baggrund af sponsorater fra blandt andre Stillinges Fond, Familien Hansens Fond og Flügger.