PRIDE i Aalborg, Holstebro og Kolding får støtte fra Flügger

Flügger støtter årets PRIDE-arrangementer i Aalborg, Kolding og Holstebro for at give et lokalt rygstød til accept og rummelighed. Efter 2 års sponsorat i hovedstaden, prioriteres støtten nu til områder, hvor opmærksomheden omkring PRIDE ikke er stor i forvejen.

Over sommeren og efteråret er der et væld af PRIDES i hele landet, hvoraf mange organiseres af lokale ildsjæle, uden store sponsorater eller omfattende parader. En af de organisationer er Kolding PRIDE, hvor bestyrelsen er glade for samarbejdet med Flügger.

“Vi er en helt lokal og lille forening, så den her støtte gør en kæmpe forskel og er et stort rygstød for os og PRIDE i Kolding.” fortæller Benjamin Madsen, næstforperson i Kolding Pride.

Det samme gør sig gældende i Holstebro og Aalborg. Marie Askou, næstforperson i Aalborg Pride, siger:

“Hjælpen fra Flügger gør, at vi nu kan få spredt vores gode budskaber endnu mere ud under og efter arrangementet,” fortæller hun.

Kan bane vejen for PRIDE-støtte i flere lande

Engagementet betyder, at Flügger fortsat støtter op om LGBTQIA+ miljøet, og markerer en generel støtte for lige rettigheder og afstandtagen til diskrimination, uanset alder, køn, religion, herkomst og seksuel orientering:

”I vinters besluttede vi at gå nye veje med vores støtte, så vi både støtter bredere i DK, men også flere sager, der ligger os på sinde. Det betyder, at vi i år støtter tre jyske prides i Kolding [hvor vores malingfabrik ligger], Holstebro og Aalborg,” fortæller Senior Vice President for People, Communication & Culture i Flügger, Marlene von Essen-Müller og forsætter:

”Her kan vores støtte være med til at gøre en forskel i områder, hvor PRIDE fortjener at få mere opmærksomhed. Når vi har gjort os lokale erfaringer fra i år, vurderer vi hvordan vi bedst fortsætter støtten fremadrettet i Danmark og på vores andre hovedmarkeder,” slutter Marlene von Essen-Müller.

Kontaktperson, Flügger

Casper Paggio Hansson Felt, Communications Manager
E-mail: cafel@flugger.com
Tlf.: +45 27 53 28 99